Magt, skøn og retssikkerhed – hvad er tilstanden i det danske demokrati?
ons. 11. nov.
|Gilleleje Bibliotek, 1. sal.
Er det danske demokrati udfordret? Professor fra ledelsesgruppen for Magtudredningen 2.0 svarer


Tid og Lokation
11. nov. 2026, 19.00 – 21.00
Gilleleje Bibliotek, 1. sal., Peter Fjelstrups Vej 12, 3250 Gilleleje, Danmark
Om arrangementet
Hvordan står det egentlig til med det danske demokrati, når det for tiden undersøges af forskerteamet bag Magtudredningen.2.0?
Danmark bliver ofte beskrevet som et stabilt og velfungerende demokrati, men samtidig er samfundet præget af voksende ulighed, stigende kompleksitet og et offentligt system under pres.
I foredraget præsenterer professor Nanna Mik-Meyer centrale resultater fra Magtudredningen 2.0 – det store forskningsprojekt om magt og demokrati, som er igangsat af Folketinget, og som hun er en del af. Oplægget sætter fokus på, hvordan magt i dag udøves gennem både politik, økonomi, medier og offentlige institutioner. En særlig del af foredraget handler om mødet mellem borger og velfærdssystem. Med afsæt i den nye bog Skøn, magt og retssikkerhed diskuteres, hvordan afgørelser på socialområdet formes i spændingsfeltet mellem jura, økonomi og socialfaglige vurderinger. Hvem får hjælp – og hvorfor? Hvordan påvirker dokumentationskrav og økonomiske hensyn det professionelle skøn? Og hvad betyder retssikkerhed egentlig set fra borgerens perspektiv? Foredraget giver et indblik i de dilemmaer og magtformer, der præger det moderne velfærdssamfund, og rejser spørgsmålet om, hvordan demokratiet forandrer sig i praksis.
Arrangør: Gilleleje Bibliotek og Gribskov Folkeuniversitet
Pris: 90 kr. Tilmeldingen er bindende