Den kolde krig
tors. 05. feb.
|Gilleleje Bibliotek 1. sal
Hvor godt husker vi den Kolde Krig - konflikten der fra 1945 til 1991 delte verden i øst og vest? I dette foredrag kommer vi bag nogle af de historier, som vi måske husker, men slet ikke kender det fulde omfang af


Tid og Lokation
05. feb. 2026, 19.00 – 21.00
Gilleleje Bibliotek 1. sal, Peter Fjelstrups Vej 12, 3250 Gilleleje, Danmark
Om arrangementet
I virkeligheden kan vi godt huske den, men vi kender ikke slet ikke detaljerne i den konflikt, som fra 1945 til
1991 delte verden i øst og vest med en konstant trussel om en 3. Verdenskrig.
Det var ikke kun en konflikt mellem USA og Sovjetunionen om atommissiler på Cuba. Danmark sad midt i
konflikten, og mens vi fik dankort, parcelhus og familiebil, rasede den Kolde Krig i baggrunden. Det var en
konflikt, der tvang enhver til at tage stilling og vælge side, uanset alder, køn, beskæftigelse eller politisk
overbevisning. Det var en konflikt, der bragte hele Danmark tættere på en krig, end vi vidste dengang, og
det var en krig, som hele det danske samfund var forberedt på at føre.
I sit foredrag tager koldkrigs-historiker Thomas Tram Pedersen dig med på en tur tilbage til den Kolde Krig i
1980’erne med en hel stribe eksempler på, hvordan krigen også rasede i vores fredelige hverdag, og
hvordan Danmark var klar, hvis krigen skulle komme. Det gjaldt også i Gilleleje, selvom Cuba og Berlin var
langt væk.
I foredraget er der mulighed for at komme bag om nogle de historier, som de fleste godt kan huske, men
som de færreste kendte det fulde omfang af. Thomas Tram Pedersen har blandt andet været chef på
Koldkrigsmuseum Stevnsfort og har været med i en stribe TV- og radioudsendelser om den Kolde Krig og er
forfatter til flere bøger om den Kolde Krig.
Arrangør: Gilleleje Bibliotek og Gribskov Folkeuniversitet.
Entre: 90 kr.