top of page

Ai Weiwei - kunstner og aktivist v. Mathilde Teglgaard Nielsen cand.mag. i medievidenskab og kunsthistorie

tirs. 27. okt.

|

Helsinge Bibliotek

Tre fotografier af en mand, der smadrer en antik kinesisk vase. Manden er Kinas mest berømte, nulevende kunstner. Vær med, når vi udfolder Weiweis kunst, der ansporer til refleksion over Kinas historie, traditioner, værdier og drømme.

Ai Weiwei - kunstner og aktivist   v. Mathilde Teglgaard Nielsen cand.mag. i medievidenskab og kunsthistorie
Ai Weiwei - kunstner og aktivist   v. Mathilde Teglgaard Nielsen cand.mag. i medievidenskab og kunsthistorie

Tid og Lokation

27. okt. 2026, 19.00 – 21.00

Helsinge Bibliotek, Skolegade 43, 3200 Helsinge, Danmark

Om arrangementet

Tre fotografier af en mand, der smadrer en antik kinesisk vase. Manden er Kinas mest berømte, nulevende kunstner. Ai Weiwei (født 1957) laver ikke kunst for kunstens egen skyld. Hans dramatiske, provokerende, bevægende og tankevækkende værker skal opildne til handling og forandre samfundet til det bedre. Weiwei taler for frihed, ytringsfrihed og respekt for individet. Hans værker henleder opmærksomhed på social ulighed, uretfærdighed og undertrykkelse. Weiwei har løbende kritiseret det kinesiske styre, som med vold og magt har søgt at begrænse hans bevægelses- og ytringsfrihed. Weiwei arbejder med mange medier og udtryksformer; skulptur, fotografi, film, installationer, performance, arkitektur, design, konceptuelle projekter og værker, der tager form som sociale aktiviteter og engagement, ofte på sociale medier. Han har en særlig forkærlighed for 'readymades', hverdagsgenstande. Ting fra fortiden og nutiden, håndlavede og masseproducerede, som fx antikke møbler, arkitekturdele, porcelæn, te, cykler, skoletasker mm. bearbejdes og sammensættes til nye, mærkelige former og gigantiske, sublime installationer. Vær med, når vi udfolder Weiweis kunst, der ansporer til refleksion over Kinas historie, traditioner, værdier og drømme.


Arrangør: Helsinge Bibliotek og Gribskov Folkeuniversitet.

Pris: 90 kr. Tilmelding er bindende.

Google Maps blev blokeret på grund af dine indstillinger for Analytics og funktionelle cookies.

Share This Event

bottom of page